Lov om anlæg af fast forbindelse over Storebælt § 14

§ 14. Hvis selskabets skattepligtige indkomst, opgjort for 1 indkomstår, udviser underskud, kan dette underskud fradrages i den skattepligtige indkomst for de følgende 15 indkomstår. Underskud i indkomstår, der ligger forud for det indkomstår, i hvilket jernbaneforbindelsen tages i brug, kan dog fradrages i den skattepligtige indkomst for de følgende 30 indkomstår. Inden for de nævnte perioder kan fradraget dog kun overføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i et tidligere års skattepligtige indkomst.

Kilde: Retsinformation.dk