Lov om anlæg af fast forbindelse over Storebælt § 11
§ 11. For benyttelsen af motorvejsforbindelsen opkræver selskabet afgifter. Disse skal ved vejforbindelsens åbning være af samme størrelsesorden som de tilsvarende færgetakster på tidspunktet for forbindelsens ibrugtagning med fradrag af biltrafikkens egne omkostninger til kørsel på forbindelsen. Principperne for regulering af taksterne skal godkendes af ministeren for offentlige arbejder med tilslutning fra finansudvalget.
Stk. 2. Når den del af udgifterne til etablering af anlægget, som skal henregnes til motorvejsforbindelsen, er inddækket, fastsættes taksterne eller principperne for deres beregning af ministeren for offentlige arbejder med tilslutning fra finansudvalget.
Kilde: Retsinformation.dk