Lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld § 2

§ 2. Tilskud ydes for eet år ad gangen til den del af låntagers studiegæld, der overstiger halvdelen af den beregnede årsindkomst, jf. stk. 2 og § 4. Tilskudsåret gør fra 1. april til 31. marts.

Stk. 2. Den beregnede årsindkomst er socialindkomsten for det kalenderår, hvori tilskudsåret begynder, med tillæg af de renteudgifter m.v., der er nævnt i lov om socialindkomst § 2, stk. 2, nr. 2, og med fradrag af formuetillæg i henhold til samme lovs § 4. Ved beregningen af årsindkomsten ses der bort fra tilskud ydet i henhold til denne eller tidligere lov i det indkomstår, der ligger til grund for socialindkomsten, og der tillægges 75 pct. af den for samme indkomstår ansatte skattepligtige formue, der overstiger 44.300 kr.

Stk. 3. Hvis den efter stk. 2 beregnede årsindkomst med fradrag af det i stk. 2, 2. pkt., nævnte formuetillæg er mindre end en årsindkomst opgjort på grundlag af det dagpengebeløb, der for samme indkomstår er fastsat i medfør af § 51, stk. 2, jf. § 54 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., anvendes dagpengeindkomsten, dog med tillæg af 75 pct. af den del af låntagers skattepligtige formue, som overstiger 44.300 kr.

Stk. 4. De i stk. 2-3 nævnte formuebeløb reguleres på grundlag af reguleringspristallet for juli forud for hvert tilskudsår. Beløbene reguleres med samme procent som den, hvormed reguleringspristallet er ændret i forhold til et pristal på 155,1. Den nævnte procentvise regulering beregnes med een decimal. De efter procentreguleringen fremkomne beløb afrundes opad til nærmeste 100-kronebeløb.

Kilde: Retsinformation.dk