Lov om oprettelse af et etisk råd og regulering af visse biomedicinske forsøg § 6
§ 6. Rådet afgiver indstilling til indenrigsministeren om adgangen til at anvende ny diagnostisk teknik med henblik på at opspore medfødte defekter eller sygdomme hos befrugtede menneskelige æg, fosteranlæg og fostre. Indstillingen skal omfatte en redegørelse for forskningens øjeblikkelige stade samt den sandsynlige udvikling på området i de nærmeste år. Den skal desuden indeholde en vurdering af de etiske og juridiske spørgsmål, udviklingen kan rejse, samt forslag til eventuelle regler for adgangen til at anvende den pågældende teknik.
Kilde: Retsinformation.dk