Lov om valg til Folketinget § 74
§ 74. Valgbogen underskrives af hele valgbestyrelsen. I særskilte pakker sammenbindes
-
- de stemmesedler, der ikke er udleveret,
-
- de stemmesedler, der er tilbageleveret ved ombytning,
-
- de afgivne blanke og andre ugyldige stemmesedler,
-
- de gyldige stemmesedler, således at de personlige stemmer for hver kandidat og partistemmerne for hvert parti samles i pakker for sig, og
-
- brevstemmematerialet.
Stk. 2. Hver pakke påtegnes om indholdet og forsegles. Pakkerne samt valgbogen, afstemningsbøgerne, valgkortene og valglisterne opbevares som nævnt i § 104.
Stk. 3. Senest dagen efter opgørelsen sender formanden for valgbestyrelsen en kopi af valgbogen til indenrigsministeren. Kopien skal være attesteret af formanden.
Kilde: Retsinformation.dk