Lov om valg til Folketinget § 69

§ 69. En stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig, såfremt

    1. den er blank,
    1. det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket af partierne eller hvilken kandidat uden for partierne vælgeren har villet give sin stemme,
    1. det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet, eller
    1. der er givet stemmesedlen et særpræg.

Stk. 2. En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt

    1. den er blank,
    1. det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket af partierne eller hvilken kandidat uden for partierne vælgeren har villet give sin stemme,
    1. der på stemmesedlen alene er anført navnet på en kandidat, som ikke er opstillet i den stor- eller amtskreds, hvor vælgeren er optaget på valglisten, eller alene navnet på et parti, der ikke har opstillet kandidater i den pågældende stor- eller amtskreds,
    1. en konvolut indeholder andet eller mere end een stemmeseddel,
    1. det må antages, at stemmesedlen ikke er tilvejebragt af indenrigsministeren, eller
    1. der er givet stemmesedlen et særpræg.

Stk. 3. Valgstyrerne anfører i afstemningsbogen, hvor mange stemmesedler de har anset for ugyldige og grundene hertil.

Stk. 4. Indenrigsministeren kan efter forelæggelse for Folketingets udvalg til valgs prøvelse fastsætte nærmere regler om bedømmelse af stemmesedler, herunder brevstemmesedler.

Kilde: Retsinformation.dk