Lov om ændring af arbejdstilrettelæggelsen m.v. for underordnede sygehuslæger og om fornyelse og forlængelse af overenskomster for underordnede sygehuslæger m.fl. § 12
§ 12. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Givet på Amalienborg, den 8. maj 1987
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
I Dronningens Navn:
FREDERIK
Kronprins.
/Henning Dyremose
Bilag 1
Ændringer i overenskomsterne om løn- og øvrige ansættelsesvilkår for underordnede sygehuslæger, vedrørende ansættelse af kliniske assistenter på sygehusafdelinger, om løn- og ansættelsesvilkår for praksisreservelæger, om ansættelse af reservelæger ved Statens Seruminstitut, vedrørende assisterende arbejdslægers ansættelse i Arbejdstilsynet, vedrørende embedslægeassistenter og vedrørende løn- og ansættelsesvilkår for lægen på statens skoleskib »Danmark«.
1. I de overenskomster, der er nævnt i lovens §§ 1-3, ændres bestemmelser om løn, arbejdstid, lønanciennitet, tillæg, lønregulering, tjenestefrihed, svangerskab og fødsel samt time- og dagpenge svarende til det, der er aftalt mellem de offentlige arbejdsgivere og Akademikernes Centralorganisation om den fælles akademiske lønskala, arbejdstid, lønanciennitet, tillæg, særlig lønregulering, tjenestefrihed, graviditet, barsel og adoption samt time- og dagpenge i forbindelse med fornyelse af en række overenskomster på akademikerområdet pr. 1. april 1987.
2. I øvrigt fornys og forlænges overenskomsterne i overensstemmelse med afsnit V, VII og IX i protokollatet af 2. februar 1987 mellem Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Foreningen af Kommuner i Københavns Amt, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune på den ene side og Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte på den anden side. På det statslige område afsættes dog i stedet for de lokale kommunepuljer i afsnit VII en tilsvarende pulje til gennemførelse af øget fleksibilitet i lønfastsættelsen på de fornyede og forlængede overenskomsters område.
Officielle noter
Ingen
Kilde: Retsinformation.dk