Lov om videregående teknikeruddannelser m.v. § 4

§ 4. De videregående teknikeruddannelser grupperes normalt i områder. Uddannelserne omfatter undervisning af teoretisk og praktisk karakter, herunder i teknologiske og værksteds- eller laboratorietekniske fag samt i almene fag.

Stk. 2. I uddannelserne på konstruktørniveau kan der både indgå fag, der sigter på et højere teoretisk niveau, og fag, der sigter på faglig fordybelse.

Stk. 3. I de videregående teknikeruddannelser og uddannelserne på konstruktørniveau skal undervisning i tilvalgsfag kunne indgå, herunder fag, der er særligt tilpasset med henblik på opfyldelse af lokale behov.

Kilde: Retsinformation.dk