§ Lov om videregående teknikeruddannelser m.v. · kapitel 4 af 4
Kapitel 4 – *Ikrafttræden m.v.*
LOV nr 232 af 22/04/1987
§ 19. Loven træder i kraft den 1. august 1987.
Stk. 2. §§ 9 og 11 træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
§ 20. §§ 6, 9 og 10 i lov om tekniske skoler, teknika og teknologiske institutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 22. januar 1987, gælder ikke for uddannelserne efter denne lov.
Stk. 2. Erhvervsuddannelsesrådet, rådets underudvalg og uddannelsesnævnene fortsætter dog deres virksomhed med hensyn til de videregående teknikeruddannelser, indtil Teknikerrådet og teknikerudvalgene er nedsat. Eksamenskommissionen fortsætter ligeledes sin virksomhed, indtil der er fastsat nye regler om afholdelse af eksamen for uddannelserne.
Stk. 3. De hidtidige uddannelser og de godkendte undervisningsplaner m.v. bevarer deres gyldighed, indtil de ændres eller ophæves ved regler fastsat i medfør af loven.
§ 21. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Givet på Christiansborg slot, den 22. april 1987
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/BERTEL HAARDER
Officielle noter
Ingen