Lov om afgift ved overdragelse af aktier m.v. (aktieafgiftsloven) § 1
§ 1. Ved salg eller bytte af danske eller udenlandske aktier, omsættelige andelsbeviser, investeringsforeningsbeviser og lignende værdipapirer skal der betales afgift til staten efter reglerne i denne lov.
Stk. 2. Afgiften betales også ved overdragelse af tegningsretter, aktieretter og interimsbeviser vedrørende de i stk. 1 nævnte værdipapirer.
Kilde: Retsinformation.dk