Lov om støtte til miljøforbedrende investeringer i mindre landbrug m.v. § 22

§ 22. Kommunalbestyrelsen skal foranledige en kortlægning af den eksisterende og forventede husdyrgødningsmængde fra landbrugsejendomme m.v i kommunen.

Stk. 2. På baggrund af kortlægningen udarbejder kommunalbestyrelsen en vejledende plan om etablering af fælles opbevaringsanlæg og fælles biogasanlæg. Den vejledende plan bør endvidere indeholde kommunens overvejelser om etablering af kommunale fælles biogasanlæg og dermed indpasning i den generelle varmeforsyning i kommunen.

Stk. 3. Producenter af husdyrgødning skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen meddele denne de oplysninger, der findes nødvendige for kortlægning, planlægning og etablering af kommunale fælles biogasanlæg.

Stk. 4. Undladelse af at give oplysninger som nævnt i stk. 3 straffes med bøde.

Stk. 5. Såfremt aktieselskaber, andelsselskaber eller lignende undlader at give oplysninger som nævnt i stk. 3, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Kilde: Retsinformation.dk