Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (Børnetilskudsloven) § 12
§ 12. Bidrag kan udbetales forskudsvis for tiden, indtil et barn fylder 18 år.
Stk. 2. Betingelserne i § 5, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse med hensyn til adgangen til at få et bidrag udbetalt forskudsvis. Udbetaling forudsætter dog fast bopæl her i landet i en sammenhængende periode af 3 år.
Stk. 3. Det er endvidere en betingelse for retten til at få bidrag udbetalt forskudsvis, at forældrene ikke lever sammen.
Stk. 4. Betingelserne for bidragsforskud skal være opfyldt på bidragets forfaldsdag.
Kilde: Retsinformation.dk