Rentenedslagsloven § 4

§ 4. Er den skattepligtige gift og samlevende med ægtefællen ved indkomstårets udløb, beregnes nedslaget i den skattepligtige indkomst som 30 pct. af summen af de løbende pensionsudbetalinger m.v., der opgøres efter § 2, stk. 3, jfr. stk. 4, og en del af begge ægtefællers renteindtægt. Renteindtægten opgøres under et efter § 2, stk. 2 (nettorenteindtægt), og en del af nettorenteindtægten henføres til den skattepligtige efter § 5 eller § 6. Nedslaget kan ikke overstige 3.600 kr.

Stk. 2. Det nedslagsbeløb, der beregnes efter stk. 1, nedsættes med 50 kr. for hver fulde 100 kr., hvormed den regulerede skattepligtige indkomst overstiger 66.600 kr. Den regulerede skattepligtige indkomst opgøres som den skattepligtige indkomst med tillæg af fratrukne renteudgifter og med fradrag af renteindtægter (skattepligtig indkomst før renter) og med tillæg af den del af ægtefællernes nettorenteindtægt, der henføres til den skattepligtige efter § 5 eller § 6.

Kilde: Retsinformation.dk