Rentenedslagsloven § 2
§ 2. Nedslag beregnes på grundlag af den skattepligtiges indtægter i indkomståret i form af de renter, der er nævnt i stk. 2, og de løbende pensionsudbetalinger m.v., der er nævnt i stk. 3.
Stk. 2. Renterne opgøres som summen af de skattepligtige renteindtægter med fradrag af renteudgifter. Overstiger renteudgifterne renteindtægterne, skal det overskydende beløb ikke tages i betragtning ved beregning af nedslag for eventuelle løbende pensionsudbetalinger m.v. Driver den skattepligtige eller dennes ægtefælle selvstændig erhvervsvirksomhed, der beskattes efter reglerne i virksomhedsskatteloven, medregnes renteindtægter og -udgifter fra virksomheden ikke ved beregning af nedslag for renter.
Stk. 3. De løbende pensionsudbetalinger m.v. opgøres som summen af:
-
- løbende ydelser fra pensionskasser, forsikringsordninger og udbetalinger fra rateopsparing, som er omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 2, 5-9, 11 A og 50, stk. 4 og 8,
-
- løbende ydelser fra den skattepligtiges tidligere arbejdsgiver,
-
- understøttelser fra den skattepligtiges tidligere arbejdsgiver samt fra hjælpe- og understøttelsesfonde, pensionsreguleringsfonde og lignende institutioner, hvortil den tidligere arbejdsgiver har ydet bidrag, uanset om understøttelsen er fastsat som en løbende ydelse, og
-
- udbetalinger som nævnt i nr. 1-3, der tilfalder den skattepligtige som følge af ægtefællens tidligere ansættelse.
Stk. 4. Nedslag beregnes ikke af pensionsudbetalinger, der reguleres i forhold til prisudviklingen, af udbetalinger fra forsikringer m.v., hvortil staten yder indekstillæg i henhold til lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing, eller af beløb, der ikke indgår i den almindelige skattepligtige indkomst.
Kilde: Retsinformation.dk