← Lov om international fuldbyrdelse af straf m.v.

§ Lov om international fuldbyrdelse af straf m.v. · kapitel 2 af 13

Kapitel 2 – *Konventionen om overførelse af domfældte*

LOV nr 323 af 04/06/1986

§ 2. Afgørelser, som er omfattet af konventionen om overførelse af domfældte, jfr. bilag 1 til denne lov, kan fuldbyrdes efter konventionens regler.

Stk. 2. Afgørelse om samtykke efter konventionens art. 3, stk. 1, litra f, træffes af justitsministeren.

§ 3. Begrebet »statsborger« i konventionens art. 3, stk. 1, litra a, og stk. 3, bestemmes for Danmarks vedkommende som personer, som har dansk indfødsret, eller som har fast bopæl her i riget.

Stk. 2. Fuldbyrdelse af udenlandske afgørelser i Danmark sker efter reglerne i konventionens art. 11 om omsætning af straffen. Afgørelsen om omsætning træffes ved dom.

Stk. 3. Justitsministeren kan, hvis det ellers ikke vil være muligt at få en domfældt overført hertil, bestemme, at fuldbyrdelse af den udenlandske afgørelse skal ske efter reglerne i konventionens art. 10 om fortsat fuldbyrdelse. Der skal ske tilpasning af sanktionen i overensstemmelse med art. 10, stk. 2. Afgørelsen om tilpasning træffes ved dom.