Lov om Københavns Fondsbørs (* 1) § 6
§ 6. Bestyrelsen består af en formand, der skal være uafhængig af erhvervsinteresser, og 10 andre medlemmer. Industriministeren udnævner formanden, de andre bestyrelsesmedlemmer og stedfortrædere for bestyrelsen for 3 år ad gangen.
Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer bortset fra formanden udnævnes efter indstilling. Børsmæglerselskaberne indstiller to medlemmer. Realkreditrådet, Danmarks Nationalbank og Københavns Fondsbørs' ansatte indstiller hver et medlem. Den Danske Bankforening og Danmarks Sparekasseforening indstiller eet medlem i fællesskab. Grosserer-Societetet, Industrirådet og Danmarks Rederiforening indstiller eet medlem i fællesskab. Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond indstiller eet medlem i fællesskab. Assurandør-Societetet, Pensionskasserådet, Foreningen af Firmapensionskasser og Danske Investeringsforeningers Fællesrepræsentation indstiller to medlemmer i fællesskab.
Stk. 3. Forretningsudvalget består af formanden for bestyrelsen samt de to medlemmer af bestyrelsen, der er indstillet af børsmæglerselskaberne.
Stk. 4. Industriministeren kan afsætte et bestyrelsesmedlem, der skønnes uegnet til at varetage hvervet.
Kilde: Retsinformation.dk