Lov om Københavns Fondsbørs (* 1) § 44
§ 44. Overtrædelse af § 3, § 4, § 7, stk. 3, § 24, stk. 1 og 3, § 26, 2. pkt., § 29, § 30, § 34, § 37, stk. 2, og § 39 straffes med bøde. På samme måde straffes grov eller gentagen overtrædelse af § 19, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes overtrædelser af § 16, stk. 1, og § 31 med bøde.
Stk. 3. Den, der ikke efterlever et pålæg efter § 13, stk. 2, § 35, stk. 3, og § 46, straffes med bøde.
Stk. 4. I forskrifter, der udstedes af industriministeren i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 5. Er en overtrædelse begået af et børsmæglerselskab eller af et selskab, der udsteder værdipapirer, kan der pålægges selskabet eller udstederen som sådan straf af bøde. Det samme gælder for andre selskaber og lignende ved overtrædelse af § 34.
Kilde: Retsinformation.dk