Lov om Københavns Fondsbørs (* 1) § 35

§ 35. Tilsynet med banker og sparekasser fører tilsyn med

    1. at Københavns Fondsbørs' virksomhed er i overensstemmelse med denne lov og regler fastsat i medfør heraf,
    1. at de børsetiske regler overholdes,
    1. at lovens §§ 21-33 og regler fastsat til gennemførelse heraf overholdes, herunder at børsmæglerselskaberne opfylder kravene til egenkapital og kapitaldækning, og
    1. at børsmæglerselskabernes og Københavns Fondsbørs' forretningsgang, kontrol- og sikringsforanstaltninger vedrørende edb er betryggende

Stk. 2. § 49, stk. 2, § 50, stk. 1-4, og § 51 i lov om banker og sparekasser m.v. og § 16, stk. 2, i denne lov finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Tilsynet med banker og sparekasser kan pålægge bestyrelse, direktion og revisor på Københavns Fondsbørs, i et børsmæglerselskab eller hos en udsteder at give de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed.

Stk. 4. Tilsynet med banker og sparekasser kan på ethvert tidspunkt mod behørig legitimation og uden retskendelse aflægge kontrolbesøg på et børsmæglerselskabs kontor.

Stk. 5. Tilsynet med banker og sparekasser kan uden stemmeret deltage i møderne i Københavns Fondsbørs' bestyrelse.

Kilde: Retsinformation.dk