← Lov om Københavns Fondsbørs (* 1)

§ Lov om Københavns Fondsbørs (* 1) · kapitel 7 af 12

Kapitel 8 – *BORTFALD OG TILBAGEKALDELSE AF TILLADELSE*

LOV nr 316 af 04/06/1986

§ 32. Tilsynet med banker og sparekasser kan tilbagekalde en tilladelse til at handle på Københavns Fondsbørs, såfremt børsmæglerselskabet har tilsidesat de regler, der gælder for dets virksomhed, eller såfremt selskabets direktion eller bestyrelsen skønnes ikke at udøve stillingen eller hvervet på forsvarlig måde.

Stk. 2. Afgørelser om tilbagekaldelse af tilladelse meddeles selskabet. Afgørelsen skal begrundes og skal indeholde oplysning om adgangen til at klage efter § 43 og om fristen herfor.

Stk. 3. Tilsynet kan bestemme, at en tilbagekaldelse ikke træder i kraft, hvis selskabet inden en af tilsynet fastsat frist på højst 6 måneder har truffet de foranstaltninger, som tilsynet angiver som nødvendige for at bringe en overtrædelse af stk. 1 til ophør.

Stk. 4. Tilsynet med banker og sparekasser kan i de i stk. 3 nævnte tilfælde midlertidigt indsætte en ny direktion.

§ 33. En tilladelse bortfalder, hvis selskabet opløses, erklærer betalingsstandsning eller standser sine betalinger, åbner tvangsakkord, erklæres konkurs eller træder i likvidation.