← Lov om Københavns Fondsbørs (* 1)

§ Lov om Københavns Fondsbørs (* 1) · kapitel 4 af 12

Kapitel 4 – *OPTAGELSE På KØBENHAVNS FONDSBØRS*

LOV nr 316 af 04/06/1986

§ 17. Værdipapirer kan optages til notering på Københavns Fondsbørs efter ansøgning fra udstederen, såfremt lovgivningens betingelser er opfyldt og fondsbørsbestyrelsen skønner,

    1. at handel og kursnotering har offentlig interesse, og
    1. at værdipapiret kan forventes at blive genstand for stadig omsætning.

Stk. 2. Fondsbørsbestyrelsen kan afslå en ansøgning om optagelse af et værdipapir, såfremt den skønner, at optagelsen på grund af udstederens forhold vil være i modstrid med investorernes interesser.

§ 18. Fondsbørsbestyrelsen træffer beslutning om optagelse af et værdipapir efter § 17 og om sletning.

§ 19. En udsteder af børsnoterede værdipapirer skal straks offentliggøre oplysninger om væsentlige forhold, der vedrører virksomheden, og som kan antages at få betydning for kursdannelsen på værdipapirerne.

Stk. 2. Meddelelser, som aktieselskaber giver til aktionærerne, skal i alle tilfælde offentliggøres straks.

Stk. 3. Offentliggørelse anses, medmindre andet er foreskrevet, at være sket, når meddelelse er kommet frem til Københavns Fondsbørs. Kapitel 5

ADGANG TIL AT DELTAGE I HANDELEN På KØBENHAVNS FONDSBØRS

§ 20. Børsmæglerselskaber og Danmarks Nationalbank er eneberettigede til at deltage i handelen over Københavns Fondsbørs' handelssystemer.

Stk. 2. Danmarks Nationalbank udpeger over for Københavns Fondsbørs mindst eön person, der opfylder betingelserne i § 23, og som forestår Nationalbankens virksomhed som børsmægler. Reglerne om børsmæglerselskaber finder tilsvarende anvendelse på Danmarks Nationalbank med de afvigelser, der følger af Danmarks Nationalbanks særlige status.

§ 21. Børsmæglerselskaber skal have tilladelse fra tilsynet med banker og sparekasser til at deltage i handelen over Københavns Fondsbørs' handelssystemer. Ansøgning om tilladelse skal indeholde en nærmere angivelse af arten af de påtænkte forretninger og af børsmæglerselskabets organisation.

Stk. 2. Tilladelse er betinget af:

    1. at selskabet er et aktieselskab, der er registreret i aktieselskabs-registeret,
    1. at selskabet har en indbetalt aktiekapital på mindst 5 mill. kr.,
    1. at selskabets aktier skal noteres på navn,
    1. at selskabet tilsluttes Danmarks Nationalbanks afregningssystem og værdipapircentralen som fondshandler,
    1. at vedtægterne indeholder bestemmelser om de i nr. 2-4, § 23, § 24, stk. 1, 1. pkt., § 25, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., og § 26, 1. pkt., nævnte forhold, og
    1. at selskabets vedtægter er stadfæstet af tilsynet med banker og sparekasser.

§ 22. Tilladelse nægtes, hvis et medlem af børsmæglerselskabets direktion eller bestyrelse

    1. er dømt for strafbart forhold og det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet eller
    1. i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil varetage stillingen eller hvervet på forsvarlig måde.

Stk. 2. Afslag på en ansøgning om tilladelse skal meddeles selskabet senest 4 måneder efter ansøgningens modtagelse eller, hvis ansøgningen var ufuldstændig, senest 4 måneder efter, at selskabet har fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelse. Afgørelse skal dog senest træffes 8 måneder efter ansøgningens modtagelse. Afgørelsen skal begrundes og skal indeholde oplysning om adgangen til at klage over afgørelsen efter § 43 og om fristen herfor. § 23. Selskabets direktør eller, såfremt selskabet har flere direktører, mindst halvdelen af disse skal efter det fyldte 20. år i mindst 3 år inden for de seneste 5 år aktivt have deltaget i udførelsen af alle almindeligt forekommende former for værdipapirhandel og rådgivning herom.