Lov om frikommuner § 19

§ 19. Uanset bestemmelserne i § 1, stk. 1, 2 og 3, i lov nr. 218 af 28. april 1976 om butikstid er kommunalbestyrelser bemyndiget til som frikommuneforsøg at tillade detailhandelsbutikker på alle hverdage at udvide butikstiden, dog således at denne ikke kan begyndes tidligere end kl. 6.00 og ikke sluttes senere end kl. 22.00, lørdag dog kl. 17.00.

Stk. 2. Det er en betingelse for, at forsøg kan gennemføres i henhold til stk. 1, at kommunalbestyrelsen foranlediger, at der samtidig i kommunen sker forsøg med udvidelse af åbningstiden i offentlige kontorer inden for den kommunale forvaltning, post- og telegrafvæsenet m.v., samt at kommunalbestyrelsen foretager en afgrænsning af butikstidsforsøget inden for kommunegrænsen, hvis dette er nødvendigt for i videst muligt omfang at undgå konkurrenceforvridning i forhold til butikker beliggende i tilstødende kommuner.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsens beslutning om at afholde forsøg med åbningstiden træffes efter forhandling med de berørte organisationer.

Stk. 4. Ved frikommuneforsøg med udvidet åbningstid finder bestemmelsen i § 5, stk. 1, 2. pkt., om, at regulativet skal godkendes af vedkommende minister, og § 5, stk. 3, ikke anvendelse.

Kilde: Retsinformation.dk