Kapitel 1 – *ALMINDELIGE BESTEMMELSER*

§ 1. Efter reglerne i denne lov kan kommuner, der er frikommuner, indtil udgangen af 1989 gennemføre forsøg med det formål at øge det lokale selvstyre, at opnå en bedre tilpasning af det kommunale styre til de lokale forhold, at forbedre servicen for borgerne og at forbedre ressourceudnyttelsen i den kommunale virksomhed. Ved forsøgene skal der lægges afgørende vægt på hensynet til borgernes sundhed, retssikkerhed og velfærd.

§ 2. Indenrigsministeren fastsætter efter forslag fra kommunalbestyrelsen, om en kommune skal have status som frikommune.

Stk. 2. Højst 5 amtskommuner og 22 primærkommuner kan have status som frikommuner.

Stk. 3. Indenrigsministerens bestemmelse om, hvilke kommuner der har status som frikommuner, optages i Lovtidende.

§ 3. Den, der efter en lovbestemmelse er bemyndiget til at fastsætte regler, kan inden for bemyndigelsens grænser godkende særlige regler for en frikommune.

Stk. 2. Skal reglerne efter lovbestemmelsen fastsættes ved kgl. anordning, kan vedkommende minister dog foretage godkendelsen.

Stk. 3. Skal reglerne efter lovbestemmelsen i øvrigt fastsættes af andre end en minister, kan godkendelse af særlige regler for en frikommune kun finde sted med tilladelse fra vedkommende minister.

§ 4. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved udarbejdelsen, godkendelsen og iværksættelsen af forsøg samt om undersøgelse og vurdering af forsøgsresultaterne.