Lov om miljø og genteknologi § 9
§ 9. Forskning med genteknologi eller anvendelse af genteknologisk fremstillede organismer eller celler i forbindelse med forskning må kun foregå i laboratorier eller inden for laboratorieområder, der er klassificeret til dette formål efter regler udstedt efter lov om arbejdsmiljø.
Stk. 2. Miljøministeren træffer bestemmelse eller fastsætter regler om udledning af genteknologisk fremstillede organismer eller celler fra de laboratorier og laboratorieområder, der er nævnt i stk. 1, herunder om forbud mod udledning og om foranstaltninger, der skal træffes for at forebygge, at udledning kan finde sted.
Stk. 3. Miljøministeren kan tillade eller fastsætte regler om, at visse genteknologiske forsøg i undervisningsøjemed kan gennemføres uden for de laboratorier og laboratorieområder, der er nævnt i stk. 1.
Kilde: Retsinformation.dk