Lov om vagtvirksomhed § 7

§ 7. Autorisationens indehaver skal sørge for, at vagtvirksomhedens personale er godkendt til ansættelse i virksomheden, inden ansættelsen træder i kraft. Godkendelse kan kun meddeles, såfremt den, der ønskes ansat, er fyldt 18 år.

Stk. 2. Justitsministeren kan dog fastsætte bestemmelser om, at stk. 1 ikke eller kun delvis skal gælde for nærmere angivne grupper af ansatte.

Stk. 3. Godkendelse af en ansættelse kan nægtes

    1. under de omstændigheder, der er nævnt i borgerlig straffelovs § 78, stk. 2, eller
    1. såfremt den pågældende i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at vedkommende ikke vil udøve hvervet på forsvarlig måde.

Bestemmelser om vagtvirksomhed

Kilde: Retsinformation.dk