§ Lov om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget (* 1) · kapitel 5 af 8
Kapitel 5 – *Tilskud til etablering af samarbejde mellem jordbrugere*
LOV nr 198 af 09/04/1986
§ 15. Landbrugsministeren kan yde tilskud til administrationsudgifterne ved igangsætning af samarbejde mellem jordbrugere med henblik på en mere rationel fælles udnyttelse af produktionsmidlerne eller en fælles drift.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler for ydelse af tilskud efter stk. 1.
§ 16. Tilsagn om tilskud efter dette kapitel kan gives inden for et beløb, der fastsættes på de årlige finanslove.