Lov om beskæftigelsesmuligheder for unge m.v. § 26

§ 26. Kommunernes udgifter efter denne lov skal, sammen med udgifterne efter lov om ungdomsvejledning og visse uddannelsesforanstaltninger og lov om produktionsskoler samt udgifterne til visse andre foranstaltninger til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden, i 1986 udgøre mindst 130 kr. pr. indbygger den 1. januar 1985, med tillæg eller fradrag i medfør af udligningsordningen efter stk. 2. Amtskommunernes udgifter skal tilsvarende udgøre 10 kr. pr. indbygger og Københavns og Frederiksberg kommuners udgifter 140 kr. pr. indbygger.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om, at de i stk. 1 nævnte mindsteudgifter helt eller delvis gøres til genstand for udligning mellem amtskommunerne og kommunerne.

Stk. 3. Kommuner og amtskommuner, der i regnskabsåret 1986 anvender mindre end de i stk. 1 angivne beløb til de nævnte formål, indbetaler det overskydende beløb til staten efter indenrigsministerens nærmere bestemmelse til anvendelse til beskæftigelsesfremmende formål.

Stk. 4. Indenrigsministeren kan efter forhandling med arbejdsministeren og undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om, hvilke foranstaltninger der er omfattet af stk. 1.

Kilde: Retsinformation.dk