Lov om et teknologinævn § 3
§ 3. Undervisningsministeren foranlediger teknologinævnet nedsat.
Stk. 2. Nævnet består af 15 medlemmer og sammensættes på følgende måde:
3 medlemmer udpeges i fællesskab af de 6 forskningsråd,
1 medlem udpeges af Landsorganisationen i Danmark,
1 medlem udpeges af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,
1 medlem udpeges af Dansk Arbejdsgiverforening,
1 medlem udpeges i fællesskab af Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening og Københavns og Frederiksberg kommuner,
1 medlem udpeges af Teknologirådet,
1 medlem udpeges af Forbrugerrådet,
2 medlemmer udpeges af Dansk Folkeoplysnings Samråd og
4 medlemmer udpeges af det i § 2 nævnte udvalg. Såfremt der ikke i udvalget er enighed om en udpegning, afgøres denne af udvalgets flertal.
Stk. 3. I de tilfælde, hvor der i stk. 2 er tillagt organisationer og råd ret til at udpege 1 medlem, og hvor disse i henhold til lov om ligestilling mellem mænd og kvinder ved udpegning af medlemmer til offentlige udvalg, kommissioner o.lign. foreslår både en mand og en kvinde, afgør det i § 2 nævnte udvalg, hvem af de indstillede der af undervisningsministeren skal beskikkes som medlem.
Stk. 4. Formanden udnævnes af undervisningsministeren efter indstilling fra det i § 2 nævnte udvalg blandt de af dette udpegede 4 medlemmer.
Stk. 5. Nævnets medlemmer udnævnes for en periode på 3 år. Medlemmer af folketinget, en kommunalbestyrelse eller et amtsråd kan ikke være medlem af nævnet.
Stk. 6. Teknologinævnet fastsætter selv sin forretningsorden.
Kilde: Retsinformation.dk