← Sønæringslov (* 1)

§ Sønæringslov (* 1) · kapitel 3 af 6

Kapitel 3 – *Fiskeskibe*

LOV nr 240 af 06/06/1985

§ 24. Industriministeren kan bestemme, at en person, der påmønstres til tjeneste i et fiskeskib, skal have gennemgået et af ministeren godkendt erhvervsfagligt grundkursus for fiskere.

§ 25. Til erhvervelse af duelighedsbevis i sejlads for fiskere kræves, at vedkommende:

    1. har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid i fiskeskibe,
    1. har bestået en af industriministeren fastsat duelighedsprøve i sejlads for fiskere og
    1. har bestået en af industriministeren fastsat syns- og høreprøve.

§ 26. Til erhvervelse af bevis som fiskeskipper af 3. grad kræves, at vedkommende:

    1. har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid i fiskeskibe,
    1. har bestået fiskeskippereksamen af 3. grad,
    1. er myndig,
    1. har bestået en af industriministeren fastsat syns- og høreprøve og
    1. har dansk indfødsret.

§ 27. Til erhvervelse af bevis som fiskeskipper af 1. grad kræves, at vedkommende:

    1. opfylder de i § 26 fastsatte betingelser,
    1. har gjort tjeneste i 12 måneder under forhold, hvor bevis som fiskeskipper af 3. grad kræves, og
    1. har bestået fiskeskippereksamen af 1. grad.