Okkerloven § 13
§ 13. Miljøstyrelsens og amtsrådets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jfr. dog stk. 2-4.
Stk. 2. Amtsrådets godkendelser efter § 3, stk. 2, kan dog inden 4 uger efter afgørelsens meddelelse påklages til miljøstyrelsen af:
-
- den, til hvem afgørelsen er rettet,
-
- vedkommende kommunalbestyrelse,
-
- Danmarks Naturfredningsforening,
-
- Danmarks Sportsfiskerforbund,
-
- De danske Landboforeninger,
-
- Danske Husmandsforeninger,
-
- Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark og
-
- enhver dambruger, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.
Stk. 3. Udgrøftning eller dræning, der er knyttet til amtsrådets godkendelser efter § 3, stk. 2, må ikke påbegyndes, før klagefristen er udløbet, eller, hvis godkendelsen rettidigt er påklaget, før miljøstyrelsens afgørelse foreligger.
Stk. 4. Amtsrådet skal underrette de i stk. 2 nævnte klageberettigede om godkendelser efter § 3, stk. 2.
Stk. 5. Klagen indgives til amtsrådet, der videresender denne til miljøstyrelsen ledsaget af en udtalelse og det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse. Amtsrådet skal straks give ansøgeren underretning om, at afgørelsen er påklaget, jfr. stk. 3.
Kilde: Retsinformation.dk