§ Lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere (* 1) · kapitel 5 af 6
Kapitel 5 – *Administration*
LOV nr 150 af 17/04/1985
§ 17. Landbrugsministeren fastsætter efter aftale med Dansk Landbrugs Realkreditfond, hvilke afgørelser efter loven der skal henlægges til fonden.
Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter regler om, at afgørelser, der er truffet af Dansk Landbrugs Realkreditfond i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, kan indbringes for jordbrugsdirektoratet eller Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning. Klagefristen er da 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt ansøgeren eller låntageren. Landbrugsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at afgørelser som nævnt i 1. pkt. ikke kan påklages.
Stk. 3. Landbrugsministeren kan bemyndige jordbrugsdirektoratet eller Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning til at træffe afgørelser efter loven.
Stk. 4. Jordbrugsdirektoratets og Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltnings afgørelser i medfør af stk. 2 og 3 kan indbringes for landbrugsministeren, jfr. dog stk. 5. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt ansøgeren eller låntageren.
Stk. 5. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser som nævnt i stk. 4 ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 18. §§ 1, 2, 4, stk. 2, og 5 i lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v. finder med de fornødne lempelser tilsvarende anvendelse ved udlån efter denne lov.
§ 19. Har låntageren givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse, kan landbrugsministeren bestemme, at lån forlanges indfriet, og at beløb ydet efter § 5, jfr. § 16, skal tilbagebetales af låntageren.
Stk. 2. Landbrugsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, har til enhver tid uden retskendelse og mod behørig legitimation adgang til de bedrifter, hvortil der er ydet lån og tilskud, for at foretage eftersyn af bedriften samt regnskaber og forretningsbøger m.m. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at låntageren har pligt til at give nærmere oplysning om, hvorvidt de lånevilkår, der er nævnt i § 8, 3. og 4. pkt., fortsat opfyldes. Til brug ved bedømmelsen af samme spørgsmål kan landbrugsministeren indhente fornødne oplysninger hos skatte- og afgiftsmyndighederne.