Lov om bunden opsparing § 6
§ 6. Amtsskatteinspektoratet, i Københavns og Frederiksberg kommuner dog skattedirektoratet, kan helt eller delvis fritage for pligten til at foretage bunden opsparing, når en væsentlig indtægtsnedgang eller andre særlige omstændigheder taler derfor.
Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 kan påklages til statsskattedirektoratet. Klagen skal være modtaget af statsskattedirektoratet senest fire uger efter, at den opsparingspligtige er underrettet om amtsskatteinspektoratets eller skattedirektoratets afgørelse. Statsskattedirektoratet kan dog se bort fra overskridelse af fristen, når direktoratet skønner, at der foreligger undskyldende omstændigheder.
Stk. 3. Afgørelser efter stk. 2 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Kilde: Retsinformation.dk