← Lov om begrænsning i stigninger i avancer og priser

§ Lov om begrænsning i stigninger i avancer og priser · kapitel 2 af 4

Kapitel II – *Liberale erhvervs takster og honorarer m.v.*

LOV nr 127 af 31/03/1985

§ 4. Virksomheder inden for liberale erhverv må ikke tage højere takster eller honorarer m.v. (takster) end de den 27. marts 1985 lovligt gældende.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 må takster forhøjes med beløb til dækning af omkostningsstigninger, som er indtruffet siden den seneste takstfastsættelse, og som er en følge af:

    1. lønstigninger og arbejdstidsnedsættelse inden for de i kapitel III angivne rammer,
    1. stigning i priser på materialer, som medgår til tjenesteydelsen,
    1. stigninger i betaling for serviceydelser, offentlige takster og afgifter, transportomkostninger, husleje, el og varme samt højere forsikringspræmier og
    1. øgede udgifter, der er en følge af lovbestemte krav.

§ 5. De i monopoltilsynets bekendtgørelser af 28. december 1984 procentuelt fastsatte højeste takster for ejendomsmægleres og ejendomshandleres salærer samt advokaters salærer ved overdragelse af fast ejendom nedsættes med 10 pct., og de nævnte bekendtgørelser forbliver i øvrigt uændret gældende til og med den 28. februar 1987.