Lov om fonde og visse foreninger (Fondsloven) (Den almindelige fondslov) (Lov om ikke-erhvervsdrivende fonde) § 6
§ 6. For en fond skal der oprettes en vedtægt (fundats). Denne skal indeholde angivelse af:
-
- fondens navn,
-
- den kommune her i landet, hvor fonden skal have sit hjemsted (hovedkontor),
-
- fondens formål,
-
- egenkapitalens størrelse ved oprettelsen, og hvorledes den er indbetalt (kontant eller i andre værdier),
-
- eventuelle særlige rettigheder eller fordele, der er tillagt stiftere eller andre,
-
- antallet af bestyrelsesmedlemmer, og hvorledes de udpeges,
-
- regnskabsaflæggelse, herunder regnskabsåret, og
-
- anvendelse af overskud.
Stk. 2. Vedtægten skal indsendes til fondsregistret ved registreringen. Senere ændringer af vedtægten skal indsendes senest 3 måneder efter ændringens vedtagelse.
Stk. 3. Er stifteren eller stifterne ikke angivet i vedtægten, skal der ved registreringen indsendes oplysning herom til fondsregistret.
Kilde: Retsinformation.dk