Lov om fonde og visse foreninger (Fondsloven) (Den almindelige fondslov) (Lov om ikke-erhvervsdrivende fonde) § 11
§ 11. En fond ledes af en bestyrelse. Den første bestyrelse skal være udpeget ved registreringen. Bestyrelsen må kun med fondsmyndighedens tilladelse udgøres af mindre end 3 medlemmer eller af en juridisk person eller kollektiv enhed.
Stk. 2. En fortegnelse over medlemmerne af bestyrelsen skal indsendes til fondsregistret ved registreringen. Meddelelse om senere ændringer af bestyrelsens sammensætning skal indsendes senest 3 måneder efter ændringen.
Stk. 3. Bestyrelsen kan ansætte en eller flere direktører.
Stk. 4. Bestemmelserne i §§ 12-17 finder ikke anvendelse, når bestyrelsen i en fond udgøres af en juridisk person eller en kollektiv enhed.
Kilde: Retsinformation.dk