← Lov om fonde og visse foreninger (Fondsloven) (Den almindelige fondslov) (Lov om ikke-erhvervsdrivende fonde)

§ Lov om fonde og visse foreninger (Fondsloven) (Den almindelige fondslov) (Lov om ikke-erhvervsdrivende fonde) · kapitel 12 af 14

Kapitel 12 – *Straf og administrative bestemmelser m.v.*

LOV nr 300 af 06/06/1984

§ 43. Overtrædelse af § 4, stk. 1, § 6, stk. 2 og 3, § 11, stk. 2, § 22, stk. 2, og § 59, stk. 2, om indsendelse af anmeldelser, meddelelser og årsregnskaber til fondsregistret straffes med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 2. Med bøde straffes den, der:

    1. undlader at efterkomme påbud efter § 23, stk. 3, § 30, stk. 2, § 37, stk. 2, eller § 41, eller
    1. undlader at afgive oplysninger efter § 37, stk. 1.

Stk. 3. Grov eller gentagen overtrædelse af § 18, stk. 1 og 2, § 21 og § 31 straffes med bøde.

§ 44. Røber bestyrelsesmedlemmer, direktører eller revisorer ubeføjet, hvad de under udøvelsen af deres hverv har fået kendskab til, straffes de med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter borgerlig straffelov.

§ 45. Justitsministeren kan fastsætte regler om:

    1. gennemførelsen af registreringen, herunder om benyttelse af en særlig blanket til anmeldelsen og indsendelse af årsregnskab,
    1. fondsregistrets og fondsmyndighedens opgaver,
    1. betaling i henhold til § 39,
    1. beregningen af fondens kapital, hvor denne helt eller delvis indbetales i andre værdier end kontante midler (apportindskud),
    1. forhøjelse af beløbsgrænserne i § 1, stk. 4, § 8 og § 22, stk. 3,
    1. indholdet og udformningen af årsregnskabet og
    1. videregivelse af oplysninger i fondsregistret og hos fondsmyndigheden til private og andre offentlige myndigheder, herunder om betaling for udlevering af oplysninger.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af stk. 1, nr. 1, 2 og 6, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

§ 46. Fondsregistret udarbejder en årlig fortegnelse over de i årets løb registrerede fonde.