Lov om privatbanerne § 3

§ 3. Af en banevirksomheds driftsunderskud samt udgifter til investering i jernbanemateriel og anlægsarbejder til jernbanedriften betaler staten 70 pct. mod, at de kommuner og amtskommuner, der er interesserede i banevirksomheden, betaler 30 pct., jfr. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Ved opgørelsen af driftsunderskuddet ses bort fra pensionsudgifterne. Staten betaler 85 pct. af disse udgifter, og de kommuner og amtskommuner, der er interesserede i banevirksomheden, betaler 15 pct.

Stk. 3. Ved opgørelsen af driftsunderskuddet ses bort fra underskud som følge af drift af fragtruter.

Stk. 4. Der kan ske udbetaling a conto af tilskuddene på grundlag af budgettet for virksomheden.

Stk. 5. Udbetaling af tilskud og a conto-udbetaling sker på grundlag af et årsregnskab henholdsvis et budget, der er godkendt af ministeren for offentlige arbejder, og er i øvrigt betinget af, at vedtægten for banevirksomheden er godkendt af ministeren for offentlige arbejder, og at banevirksomheden følger de bestemmelser, som ministeren træffer i medfør af vedtægten.

Kilde: Retsinformation.dk