§ Lov om erhvervsdrivende fonde (erhvervsfondloven) · kapitel 11 af 12
Kapitel 11 – *Straffebestemmelser m.v.*
LOV nr 286 af 06/06/1984
§ 63. Er strengere straf ikke forskyldt efter anden lovgivning, straffes overtrædelse af lovens forskrifter om indsendelse af anmeldelser og årsregnskaber m.v. til aktieselskabs-registeret med bøde. På samme måde straffes bestyrelsesmedlemmer, direktører, revisorer og granskningsmænd eller suppleanter for disse, dersom de ubeføjet røber, hvad de under udøvelsen af deres hverv har fået kundskab om.
Stk. 2. Med bøde straffes forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af:
-
- § 23, § 25, stk. 3, og § 67, stk. 1,
-
- de i § 28, stk. 2, nævnte bestemmelser i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., i det omfang en sådan overtrædelse kan straffes efter nævnte lovs § 67.
Stk. 3. Med bøde straffes grov eller gentagen overtrædelse af § 19, stk. 1, § 21, stk. 3, og § 43.
Stk. 4. I forskrifter, der udfærdiges i henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
§ 64. Undlader en fonds bestyrelse, direktion eller revisor i rette tid at efterkomme de pligter, der påhviler dem i forhold til aktieselskabs-registeret eller fondsmyndigheden, eller som påhviler dem ifølge regler, der udstedes i medfør af loven, kan overregistrator eller fondsmyndigheden som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.