§ Lov om betalingskort m.v. (* 1) · kapitel 9 af 9
Kapitel 9 – *Gebyr, ikrafttrædelses-, overgangs- og revisionsbestemmelser*
LOV nr 284 af 06/06/1984
§ 35. Omkostninger ved administration af denne lov pålignes de registrerede kortudstedere i forhold til betalingssystemets omsætning, antal kortindehavere og antal korttransaktioner.
Stk. 2. Industriministeren fastsætter nærmere bestemmelser om gebyrets fastsættelse og om forbrugerombudsmandens opkrævning heraf.
Stk. 3. Der tillægges gebyrerne udpantningsret.
§ 36. Loven træder i kraft 1. januar 1985.
Stk. 2. Hvis betalingssystemet er taget i brug inden 1. april 1985, skal kortudsteder senest denne dato:
-
- foretage anmeldelse i henhold til § 6, jfr. § 7 og § 8, stk. 1, og
-
- meddele dem, der var kortindehavere den 1. januar 1985, de i § 13, stk. 1, nævnte oplysninger.
Stk. 3. Overtrædelse af stk. 2 straffes med bøde. § 30, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. § 8, stk. 2 og 3, finder kun anvendelse, hvis betalingssystemet ikke er taget i brug 1. januar 1985.
§ 37. Forslag om revision af loven fremsættes for folketinget i folketingsåret 1987-88.
§ 38. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Givet på Amalienborg, den 6. juni 1984
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/IB STETTER