Lov om apoteksvirksomhed § 75
§ 75. Loven træder i kraft den 1. januar 1985.
Stk. 2. Lov om apotekervæsenet, jfr. lovbekendtgørelse nr. 513 af 24. september 1975, ophæves. Lovens § 16 og § 17 ophæves dog først på et tidspunkt, der fastsættes af indenrigsministeren. Efter den 1. januar 1985, og indtil de nævnte bestemmelser ophæves, afholder indenrigsministeren udgifterne til nævnets administration. Indtil det tidspunkt, der er nævnt i denne lovs § 62, indtræder, sker optagelse af medlemmer i apotekervæsenets pensionsordning efter de hidtil gældende regler.
Stk. 3. For så vidt angår forhold, hvorom der efter loven skal eller kan fastsættes administrative forskrifter, forbliver administrative forskrifter udstedt i medfør af lov om apotekervæsenet i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.
Stk. 4. Overtrædelse af de bestemmelser, der forbliver i kraft efter stk. 3, kan straffes med bøde. § 73 i denne lov finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Apotekerfonden ophæves, og dens aktiver og passiver overføres til staten.
Stk. 6. For apotekerbevillinger, der er meddelt i henhold til lov nr. 107 af 31. marts 1932 om apotekervæsenet, gælder reglerne i den nævnte lovs § 62, stk. 2, om bortfald af apotekerbevillinger fortsat.
Kilde: Retsinformation.dk