Lov om apoteksvirksomhed § 67
§ 67. I sager om meddelelse af apotekerbevillinger rådfører sundhedsstyrelsen sig med 3 konsulenter om ansøgernes egnethed. Konsulenterne beskikkes for 4 år ad gangen af indenrigsministeren efter indstilling fra henholdsvis Dansk Farmaceutforening, Danske Apoteksteknikeres Forening og Danmarks Apotekerforening.
Stk. 2. I sager om ansættelse af sygehusapotekere rådfører sundhedsstyrelsen sig med de i stk. 1 nævnte to konsulenter, der beskikkes efter indstilling fra Dansk Farmaceutforening og Danske Apoteksteknikeres Forening, samt en konsulent, som skal være ansat på sygehusapotek, og som beskikkes af indenrigsministeren for 4 år ad gangen efter indstilling fra sygehusapoteksejerne i forening.
Stk. 3. For hver konsulent beskikkes en stedfortræder efter samme regler som for beskikkelse af konsulenter.
Kilde: Retsinformation.dk