Lov om apoteksvirksomhed § 15

§ 15. Bevilling til at drive et apotek meddeles af kongen.

Stk. 2. Apotekerbevilling kan kun meddeles til en person, der:

    1. har dansk indfødsret eller er statsborger i et andet EF-medlemsland,
    1. er myndig og ikke er under lavværgemål,
    1. ikke er under konkurs,
    1. ikke er fyldt 50 år, medmindre den pågældende er eller har været indehaver af en apotekerbevilling,
    1. har bestået dansk farmaceutisk kandidateksamen eller en tilsvarende udenlandsk eksamen, som er godkendt af indenrigsministeren til opfyldelse af overenskomster med andre lande eller direktiver vedtaget af De europæiske Fællesskaber, og
    1. gennem forudgående beskæftigelse har gjort sig egnet til at lede driften af et apotek.

Stk. 3. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om, at den i stk. 2, nr. 5, krævede uddannelse skal være suppleret med efter- eller videreuddannelse.

Kilde: Retsinformation.dk