Lov om menighedsråd § 10

§ 10. Menighedsrådet træffer beslutning om, når og hvor ordinære møder skal afholdes.

Stk. 2. Ekstraordinære møder afholdes, når menighedsrådets formand, en sognepræst eller mindst en tredjedel af medlemmerne ønsker det.

Stk. 3. Flere menighedsråd i et pastorat skal samles til et fælles møde efter anmodning fra

    1. en sognepræst,
    1. formanden for et af menighedsrådene,
    1. et af menighedsrådene eller
    1. en tredjedel af medlemmerne i hvert af rådene.

Stk. 4. Fællesmøder indkaldes og ledes af formanden for hovedsognets menighedsråd.

Stk. 5. Ved kirkevisitats kan biskop eller provst beramme møde med menighedsrådet eller dettes valgte medlemmer alene.

Kilde: Retsinformation.dk