Lov om offentlig fiskeauktion m.v. § 7

§ 7. Til at bistå fiskeriministeren ved administrationen af loven og de i medfør heraf fastsatte bestemmelser nedsætter fiskeriministeren et rådgivende udvalg på 7 medlemmer, heraf 1 repræsentant for fiskeriministeriet, 1 repræsentant for ministeriet for offentlige arbejder samt 1 repræsentant for hver af følgende 5 erhvervsorganisationer: Foreningen af fiskeauktionsmestre i Danmark, Landsforeningen for fiskesorteringer og samlecentraler i Danmark, Dansk Fiskeriforening, Danmarks Havfiskeriforening og Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening. Ministeren beskikker en stedfortræder for hvert af udvalgets medlemmer og udpeger formanden blandt medlemmerne.

Stk. 2. Med udvalget forhandles gennemførelsen af bestemmelsen i § 1, stk. 4, 2. pkt., regler i medfør af § 3, stk. 2, § 4, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, og bestemmelsen i § 4, stk. 3, samt ethvert spørgsmål i øvrigt, hvor fiskeriministeren anser udvalgets bistand for hensigtsmæssig.

Stk. 3. Fiskeriministeren fastsætter udvalgets forretningsorden efter indstilling fra udvalget.

Stk. 4. Udvalget er berettiget til at tilkalde sagkyndige til at deltage i udvalgets møder.

Stk. 5. Udvalgets sekretariatsopgaver varetages af fiskeriministeriet.

Kilde: Retsinformation.dk