Lov om offentlig fiskeauktion m.v. § 4

§ 4. For afholdelse af fiskeauktion tilkommer der bevillingshaveren et vederlag, der betales af sælgeren. Fiskeriministeren fastsætter nærmere regler om beregningen af vederlaget for den enkelte bevillingshaver.

Stk. 2. Fiskeriministeren fastsætter nærmere regler om bevillingshaverens regnskabsaflæggelse over fiskeauktionen over for fiskeriministeriet.

Stk. 3. Som led i kontrollen med regnskabsaflæggelsen kan fiskeriministeren i særlige tilfælde for bevillingshaverens regning udpege en statsautoriseret eller registreret revisor til fornøden gennemgang af fiskeauktionens regnskaber, regnskabsbøger m.v.

Kilde: Retsinformation.dk