Lov om offentlig fiskeauktion m.v. § 10

§ 10. Bevillingshaveren kan forlange en afgørelse efter § 9, stk. 1 eller 2, indbragt for domstolene.

Stk. 2. Anmodning i henhold til stk. 1 skal fremsættes over for fiskeriministeren inden 4 uger, efter at afgørelsen er meddelt bevillingshaveren. Fiskeriministeren anlægger sag mod bevillingshaveren i den borgerlige retsplejes former.

Stk. 3. Anmodning om sagsanlæg har opsættende virkning, medmindre retten ved kendelse bestemmer andet. Såfremt tilbagekaldelsen af bevillingen findes lovlig ved dommen, kan det heri bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.

Kilde: Retsinformation.dk