Lov om offentlig fiskeauktion m.v. § 1

§ 1. Fiskeriministeren kan meddele bevilling til inden for et område, der fastsættes i bevillingen, at afholde frivillig, offentlig auktion over enhver art af fisk, krebs- og bløddyr samt bestanddele heraf.

Stk. 2. Ingen må uden at have erhvervet bevilling efter stk. 1 drive den virksomhed, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Inden for det i bevillingen angivne område har bevillingshaveren pligt til at drive fiskeauktion.

Stk. 4. Ønsker bevillingshaveren at udøve anden erhvervsmæssig virksomhed, skal fiskeriministeren underrettes herom. Fiskeriministeren kan nedlægge forbud mod udøvelse af en sådan erhvervsvirksomhed.

Kilde: Retsinformation.dk