Lov om rentesaneringsydelse til landbruget m.v. § 3
§ 3. Tilskud kan kun ydes til lån, der
-
- er fastforrentet,
-
- er optaget før den 1. januar 1983, og
-
- som på optagelsestidspunktet fik pant i den ejendom, hvorpå ansøgeren driver virksomhed som nævnt i § 2, stk. 1, inden for den lånegrænse, der er fastsat i lov nr. 278 af 7. juli 1960 om et finansieringsinstitut for landbrug m.v. § 3.
Stk. 2. Der kan kun ydes tilskud på grundlag af den del af ansøgerens gæld, der overstiger et beløb, der svarer til 45 pct. af de skattemæssigt opgjorte erhvervsaktiver i henhold til seneste status inden den 1. juli 1983. Der ses bort fra værdien af stuehus og beboelsesbygninger og så stor en andel af gælden, som værdien af stuehus og beboelsesbygninger udgør af erhvervsaktiverne med tillæg af værdien af disse bygninger.
Stk. 3. Det tilskudsberettigede lånebeløb kan ikke overstige det mindste af følgende beløb:
-
- et beløb, der svarer til 25 pct. af de skattemæssigt opgjorte erhvervsaktiver, der er nævnt i stk. 2, og
-
- summen af det beløb, som ansøger i perioden 1. januar 1974 til 31. december 1982 har anvendt til investeringer på ejendommen i:
- a) driftsbygninger,
- b) faste dele af mekaniske vandingsanlæg, der er nedgravet i jorden eller på anden måde bragt i varig fast forbindelse med ejendommen,
- c) frugttræer og -buske, med tillæg af værdien af besætning ifølge den seneste skattemæssige status inden 1. juli 1983, i det omfang besætningen fortsat er til stede på ejendommen på ansøgningstidspunktet.
Stk. 4. Overstiger summen af de i stk. 3, nr. 2, nævnte investeringer og besætningsværdien på mindre bedrifter ikke 100.000 kr., men overstiger værdien af besætningen en grænse, der fastsættes af landbrugsministeren, anses investeringerne og besætningsværdien at udgøre 100.000 kr.
Stk. 5. For ansøgere, der første gang har etableret sig på en af de i § 2, stk. 1, nr. 1, nævnte bedrifter i perioden 1. januar 1974 til 31. december 1980, forhøjes det efter stk. 3, nr. 2, opgjorte beløb med 50 pct. af købesummen for driftsbygninger på erhvervelsestidspunktet.
Stk. 6. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om opgørelsen af det tilskudsberettigede lånebeløb efter stk. 2 og 3, om beregningen af den i stk. 4 nævnte grænse for besætningsværdier og om, hvornår en bedrift anses for at henhøre under stk. 4.
Stk. 7. Landbrugsministeren kan, når særlige forhold taler derfor, for de i stk. 4 nævnte mindre bedrifter forhøje den i stk. 3, nr. 1, nævnte procentsats indtil 35.
Kilde: Retsinformation.dk