Lov om landsspil i forbindelse med hestevæddeløb (V6-spil) § 3

§ 3. Vedtægterne i det selskab, der forestår V6-spillet, skal være godkendt af ministeren for skatter og afgifter.

Stk. 2. Selskabet er fritaget for at betale selskabsskatter.

Stk. 3. I udbytte til aktionærerne kan udbetales indtil 6 pct. p.a.

Stk. 4. I vedtægterne skal det være bestemt, at selskabet skal opløses, hvis bevillingen til at drive totalisatorspil efter denne lov bortfalder eller tilbagekaldes.

Stk. 5. I tilfælde af selskabets opløsning har aktionærerne højst krav på indløsning af deres aktier til parikurs med tillæg af et beløb svarende til, hvad der i årenes løb er udbetalt mindre end 6 pct. i årligt udbytte. Ved beregningen heraf tages ikke hensyn til forrentning af udbyttet. Om anvendelsen af den herefter tilbageværende selskabsformue tages bestemmelse på finansloven.

Stk. 6. I øvrigt finder aktieselskabsloven anvendelse på det selskab, der driver totalisatorspillet, medmindre andet følger af denne lov.

Kilde: Retsinformation.dk