Lov om kemikalieaffaldsdepoter § 8

§ 8. Miljøstyrelsen afholder inden for beløbsrammer, der fastsættes på de årlige bevillingslove, udgifterne til afværgeforanstaltninger, der er godkendt efter § 6, og udgifter til ekspropriationserstatninger og andre erstatninger efter §§ 12-13. Den del af en beløbsramme, der ikke er udnyttet i et finansår, kan overføres til følgende finansår.

Stk. 2. Amtsrådet afholder udgifterne til gennemførelse af registrering og indberetning efter § 3, ved gennemførelse af undersøgelser efter § 5 og ved tilsyn efter § 7, stk. 2, 2. pkt.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen afholder udgifterne til drift af iværksatte afværgeforanstaltninger, jfr. § 7, stk. 1, samt udgiften ved tilsyn efter § 7, stk. 2, 1. pkt.

Stk. 4. Miljøministeren kan i særlige tilfælde beslutte, at miljøministeriet afholder en del af de udgifter til drift af afværgeforanstaltninger, der er nævnt i stk. 3.

Forholdet til grundejeren m.v.

Kilde: Retsinformation.dk