Lov om kemikalieaffaldsdepoter § 13

§ 13. Amtsrådet kan bestemme, at et vandindvindingsanlæg, som er truet af forurening fra et kemikalieaffaldsdepot, ikke længere må benyttes, eller at det skal ændres på nærmere angiven måde. Amtsrådet kan i denne forbindelse bestemme, at et anlæg helt eller delvis skal sløjfes.

Stk. 2. Amtsrådet kan efter drøftelse med kommunalbestyrelsen bestemme, at brugere af anlægget i stedet skal have vand fra et nyoprettet eller bestående alment vandforsyningsanlæg, hvorved reglerne i vandforsyningslovens § 29 finder tilsvarende anvendelse. Amtsrådet kan endvidere bestemme, at en enkelt eller nogle få ejendomme skal have vand fra et bestående ikke alment anlæg, hvorved vandforsyningslovens § 45, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Før amtsrådet træffer beslutning efter stk. 1 og 2, skal miljøstyrelsens godkendelse indhentes.

Stk. 4. Når et vandforsyningsanlæg i medfør af stk. 1 skal ændres eller ikke længere må benyttes, har anlæggets ejer krav på erstatning, herunder for anlægsudgifter ved vandforsyning, der tilvejebringes efter stk. 2.

Stk. 5. Erstatningen kan nedsættes eller bortfalde under hensyn til det tidligere anlægs alder, eller hvis de hidtidige vandforsynings- eller spildevandsforhold ikke var lovlige eller kvalitetsmæssigt tilfredsstillende, uden at dette skyldes kemikalieaffaldsdepotet. Erstatningen kan afkortes med den forøgelse i værdi, som forsyningen fra det nye anlæg måtte tilføre anlægsejeren. Vandforsyningslovens § 31, stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Miljøstyrelsen skal godkende aftaler om erstatningens størrelse. I mangel af enighed afgøres erstatningsspørgsmålet af landvæsensretten.

Forskellige administrative bestemmelser